En voksen brun rotte måler omkring 45 cm fra snude til halespids, hvoraf de cirka 20 cm er hale, og den vejer 200-400 gram. Længdemålet er Bolius’, vægten er Miljøstyrelsens. Kroppen alene fylder dermed cirka 25 cm, hanner er de største og ligger typisk på 250-300 gram, og enkelte danske rotter er dokumenteret over et halvt kilo – men der findes ingen særskilt kæmperotte-art i Danmark.
En brun rotte er cirka 45 cm lang og vejer 200-400 gram. Det er de tal, resten af artiklen bygger på:
En voksen brun rotte er omkring 45 cm lang fra snude til halespids, og de 20 cm af det er hale, oplyser Bolius. Kroppen alene måler dermed cirka 25 cm – omtrent en underarms længde. Det er den samlede længde inklusive hale, folk husker, når de beskriver rotten som stor.
Halen er samtidig et af de sikreste kendetegn. Miljøstyrelsen beskriver, at den brune rottes hale er kortere end hoved og krop tilsammen, mens husrottens hale er længere. Det er den samme logik, du kan bruge til at afgøre forskellen på rotter og mus, hvor musens hale er markant længere i forhold til kroppen.
Den brune rotte vejer 200-400 gram ifølge Miljøstyrelsen, og en voksen han ligger typisk på 250-300 gram, oplyser Bolius. Hunner er i gennemsnit lidt mindre. Vægten svinger med alder og fødeadgang, så rotter omkring foderpladser, kompost og affaldsøer bliver de tungeste.
Til sammenligning vejer en husmus 12-24 gram, oplyser Miljøstyrelsen. En almindelig rotte vejer altså cirka 10-20 gange så meget som en mus. Det er en af grundene til, at den samme fælde ikke løser begge dele, og at fangstmekanikken skal dimensioneres til et dyr på flere hundrede gram.
Den brune rotte vejer 200-400 gram, husrotten 100-200 gram og husmusen 12-24 gram ifølge Miljøstyrelsen. Ørerne og efterladenskaberne skiller dem hurtigst ad: rotteekskrementer er cirka 17 mm lange og 6 mm tykke, mens museekskrementer måler 3-5 mm. Tabellen nedenfor samler målene ét sted.
| Dyr | Samlet længde | Vægt | Hale | Ører | Efterladenskaber |
|---|---|---|---|---|---|
| Brun rotte | Ca. 45 cm, heraf ca. 20 cm hale | 200-400 g (han typisk 250-300 g) | Kortere end hoved og krop tilsammen | Korte, brede, dækket af fine hår | Ca. 17 mm lange, 6 mm tykke |
| Husrotte (sort rotte) | Ikke oplyst i Miljøstyrelsens oversigt; dyret vejer under det halve af en brun rotte | 100-200 g | Længere end hoved og krop tilsammen | Store, gennemsigtige, hårløse | Ca. 17 mm lange, 6 mm tykke |
| Husmus | Ca. 14-20 cm (krop 7-10 cm + hale 6,5-10 cm) | 12-24 g | Omtrent samme længde som kroppen | Store i forhold til hovedet | Ca. 3-5 mm lange |
Er du i tvivl om, hvad du kigger på, er efterladenskaberne mere pålidelige end et glimt af dyret. Se hvordan du aflæser rottespor som gnav, ekskrementer og løbespor, før du konkluderer på arten.
Der findes ingen særskilt kæmperotte-art i Danmark, men enkelte brune rotter bliver usædvanligt store. Bolius oplyser, at der er dokumenteret danske rotter på mere end et halvt kilo – altså over 500 gram mod de typiske 250-300 gram for en han. De store eksemplarer er almindelige brune rotter, der er blevet gamle et sted med rigelig føde.
De helt store dyr optræder derfor, hvor føden er konstant: åbne affaldscontainere, fuglefodring, hønsegårde og kompost. Vil du fjerne grundlaget, er fuglefodring uden at tiltrække rotter et af de mest effektive steder at starte.
Fordi rotten næsten altid måles med øjet – i halvmørke, på få sekunder og på afstand. Observationen inkluderer de cirka 20 cm hale, Bolius angiver, og vådt pels får silhuetten til at virke kraftigere. Derfor bliver en helt almindelig rotte på 300 gram let til en beretning om en kæmpe rotte.
I haven er der desuden en reel forvekslingsmulighed. Bolius oplyser, at mosegrisens huller måler cirka 5-7 cm, mens rottens jordhuller typisk har størrelse som en tennisbold. Er du i tvivl, så sammenlign kendetegnene for mosegris eller rotte, inden du sætter ind mod det forkerte dyr.
Nej, rottegift gør ikke rotter større. Myten om superrotter handler ikke om størrelse, men om resistens: rotter, der genetisk tåler antikoagulant gift. Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1312 fra 2009, udarbejdet af Skadedyrlaboratoriet på Aarhus Universitet på baggrund af monitering i 2001-2008, fandt resistens over for coumatetralyl, bromadiolon eller difenacoum på lokaliteter i omkring halvdelen af de undersøgte kommuner. En resistent rotte vejer det samme som en ikke-resistent.
Gift har til gengæld en pris, der rækker langt ud over rotten selv. I faglig rapport nr. 788 fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Christensen, Elmeros & Lassen, 2010) var forekomsten af antikoagulanter 84-100 procent for alle undersøgte arter af rovfugle, ugler og små rovpattedyr. For rød glente og stor hornugle lå henholdsvis 66 og 70 procent af individerne over den kritiske grænse på 200 ng/g, og over 60 procent af fuglene havde to eller flere forskellige antikoagulanter i kroppen samtidig.
Det er hele baggrunden for at bekæmpe rotter uden gift. En digital rottefælde afliver rotten mekanisk og sender besked, når den har fanget. Der er ingen aktiv gift i miljøet, ingen sekundær forgiftning af rovfugle eller kæledyr, og ingen død rotte gemt inde i en konstruktion.
En rotte på 300 gram kan passere et hul på størrelse med en 2-krone, oplyser Miljøstyrelsen, og Bolius sætter den mindste passage til cirka 2 cm i diameter. Kraniet er det eneste, der ikke kan klemmes sammen, så hvis hovedet kan komme igennem, følger kroppen med. Derfor siger dyrets vægt meget lidt om, hvor tæt din bygning reelt er.
| Åbning eller spor | Typisk størrelse | Kilde |
|---|---|---|
| Hul en rotte kan passere | Som en 2-krone | Miljøstyrelsen |
| Mindste passage for en rotte | Ca. 2 cm i diameter | Bolius |
| Rottehul i jorden | Ca. som en tennisbold | Bolius |
| Mosegrisens hul i jorden | Ca. 5-7 cm, som en bordtennisbold | Bolius |
| Musehul i jorden | Højst et par centimeter i diameter | Miljøstyrelsen |
| Gnavemærker fra rotte | Ca. 3 mm brede | Miljøstyrelsen |
| Gnavemærker fra mus | Under 2 mm brede | Miljøstyrelsen |
Bolius oplyser samtidig, at rotter oftest kommer ind gennem utætheder eller fejl i afløb, brønde og kloak – ikke gennem hoveddøren. Gennemgå derfor både de veje rotter kommer ind i huset ad og overvej en rottespærre i kloakstikledningen, hvis ejendommen er ældre.
Et dyr på 200-400 gram, som Miljøstyrelsen angiver, stiller konkrete krav til udstyret. Fælden skal aflive et stort, kraftigt gnaverdyr sikkert hver gang, og den skal kunne rumme og genoplade efter flere fangster i træk. Underdimensioneret udstyr giver skadede dyr og fortsat aktivitet på ejendommen.
Antallet af fælder følger ejendommens størrelse og antallet af aktive løbeveje, ikke antallet af rotter du har set. En gennemgang af ejendommen kortlægger, hvor dyrene faktisk færdes, og et abonnement med overvågning, tømning og service holder fælderne skarpe over tid. Det er især relevant, når problemet står i kælder eller kryberum – læs mere om rotter i kælderen.
Husk også tempoet. Bolius oplyser, at ét rottepar under gunstige forhold kan blive til omkring 50 rotter på et år. Størrelsen på den enkelte rotte betyder derfor mindre end, hvor hurtigt rotters formering løber fra dig.
Du skal anmelde rotter til din kommune, oplyser Bolius, og anmeldelsen sker typisk digitalt via borger.dk eller kommunens selvbetjening. Det gælder uanset dyrets størrelse, uanset om du kun har set spor, og også selvom du selv hyrer hjælp. Kommunen har ansvaret for rottebekæmpelsen.
Rør ikke ved døde rotter med bare hænder. Statens Serum Institut opgjorde 51 tilfælde af leptospirose i Danmark i 2019-2022; blandt de 47 anmeldte tilfælde var 14 indlagt, og ingen døde. Smitten sker via urin fra gnavere, ofte gennem sår eller slimhinder. Se den praktiske fremgangsmåde for at anmelde rotter til kommunen, og hold området ryddet imens.
RatTechs digitale fælder afliver rotterne mekanisk og overvåger døgnet rundt. Vi står for montering, service og tømning, så du aldrig skal håndtere hverken gift eller kadaver.
