En rotte lyder typisk som skraben, kradsen og hurtige løbelyde, ofte blandet med gnavelyde og korte hvin, piben eller skrig. Du hører lydene mest om aftenen og natten fra loftet, skråvægge, hulmure eller under gulvet. Ifølge Bolius (2022) er gnavelyde, hvin og skrig et sikkert tegn på rotter, mens andre natlige lyde også kan skyldes andre dyr.
Lyden alene er sjældent nok til en endelig konklusion. Kombinerer du den med fysiske spor som ekskrementer og gnavemærker, kan du ret præcist afgøre, om det er rotter, der huserer over dit hoved, og hvad du skal gøre nu.
- Rotter skraber, løber, gnaver og hviner. Mus lyder svagere og lettere, og en husmår larmer med tungere bump.
- Lydene topper i mørke, fordi rotter primært er aktive om natten, og fordi huset er stille.
- Rotteekskrementer er ca. 17 mm lange og 6 mm tykke (Miljøstyrelsen) og er det bedste bevis ud over lyden.
- Størstedelen af rotteforekomsterne i byer skyldes fejl i kloaksystemet (Miljøstyrelsen). Rotter på loftet kan derfor komme nedefra.
- Du skal anmelde rotter til kommunen, også selvom du indtil videre kun har hørt dem.
Hvilke lyde laver rotter?
Rotter laver fem-seks genkendelige lyde: skraben fra kløer, løbelyde, gnaven, raslen og korte vokaliseringer som hvin, piben og skrig. Hver lyd fortæller noget om, hvad rotten laver. Bolius (2022) skriver, at gnavelyde, hvin og skrig betyder, at der “helt sikkert” er tale om rotter. Løse bump og støj kan også skyldes andre dyr.
En del af rotternes indbyrdes kommunikation foregår desuden i ultralyd, som mennesker ikke kan høre. Den piben, du faktisk kan høre, stammer derfor typisk fra mere intense situationer som slagsmål, parring eller unger i reden. Tabellen samler de hørbare lyde, og hvad de typisk betyder i en bolig.
| Lyd | Sådan lyder det | Hvor du typisk hører det | Hvad det ofte betyder |
|---|---|---|---|
| Skraben og kradsen | Tørre, rytmiske kradselyde, som negle mod træ eller plast | Loft, skråvæg, hulmur | Rotter bevæger sig langs bjælker eller roder i isoleringen |
| Løbelyde | Hurtige, små men tydelige skridt, der starter og stopper brat | Loftsrum, over lofter i stuen eller soveværelset | Fast færdsel mellem rede og fødekilde |
| Gnaven | Vedvarende knasende lyd, der kan stå på i flere minutter | Ved træ, kabler, rør og gennemføringer | Rotten tester materialer eller udvider en adgangsvej (tandsporene er ca. 3 mm brede ifølge Miljøstyrelsen) |
| Raslen | Puslen i plastposer, papir eller løs isolering | Loft, pulterrum, skabe med opbevaring | Fødesøgning eller redebygning |
| Hvin og piben | Korte, høje og skarpe lyde | Hulrum tæt på reden | Sociale lyde mellem voksne dyr eller unger i en rede |
| Skrig | Skingre, ret høje lyde i korte serier | Oftest ved reden eller ved en fødekilde | Konflikt mellem rotter, altså sandsynligvis mere end ét dyr |
Hvordan lyder rotter på loftet?
Rotter på loftet lyder oftest som kradsen og løb hen over loftsbrædderne, efterfulgt af perioder med gnaven eller raslen i isoleringen. Mange beskriver det som noget, der “løber i ryk” og stopper brat. Bolius (2022) nævner, at rottelyde også kan komme fra vægge og hulmure, ikke kun fra selve loftsrummet.
Isolering dæmper lyden. På et loft med tykt isoleringslag hører du derfor ofte kun de kraftigste lyde: løb på bjælker og gnaven i træ. Er der gangbrædder eller et loftsgulv i spånplade, forstærkes lyden i stedet og kan lyde af mere, end den er. Læg også mærke til, hvor lyden bevæger sig hen. En fast rute langs samme væg peger på en fast passage, typisk mod en faldstamme, et udluftningsrør eller en hulmur.
Rotter på loftet er ofte kommet nedefra. Miljøstyrelsen oplyser, at størstedelen af de rotteforekomster, der ses i byer og bymæssig bebyggelse, skyldes fejl i kloaksystemerne. En defekt faldstamme eller en utæt samling inde i væggen kan give rotten en lodret vej helt op under taget. Læs mere om de typiske adgangsveje i guiden om hvordan rotter kommer ind i huset.
Hvornår på døgnet hører man rotter?
Du hører typisk rotter fra skumringen og gennem natten, med mest aktivitet i de første timer efter mørkets frembrud og igen tidligt om morgenen. Rotter er primært aktive i mørke, og samtidig er huset stille, så selv svage lyde bliver tydelige. Bolius (2022) nævner netop lyde om natten fra loft, vægge eller gulv som et af tegnene på rotter. Hører du også lyde midt på dagen, kan det tyde på mange dyr eller på en forstyrret rede.
Årstiden spiller også ind. Om efteråret søger rotter indenfor, når føden udenfor bliver knap, og et lunt, uforstyrret loft er attraktivt. Mange opdager derfor problemet i efterårs- og vintermånederne. Vil du vide mere om rotternes døgnrytme, kan du læse, hvornår rotter er mest aktive.
Er det rotter, mus eller mår på loftet?
Rotter, husmår og mus kan alle give lyde på et loft, men lydene er forskellige. Rotter skraber, løber og gnaver med mellemtunge lyde. En husmår larmer med tungere bump og spring. Mus giver svag, let puslen. Ekskrementerne er det sikreste skel: rottens er ca. 17 mm, musens 3-5 mm (Miljøstyrelsen) og mårens 8-10 cm (Bolius, 2024).
Tabellen samler forskellene ud fra Miljøstyrelsens og Bolius’ oplysninger. Brug den til at udelukke de andre dyr. Hører du gnaven, hvin eller skrig, peger det på rotter.
| Kendetegn | Brun rotte | Husmår | Mus |
|---|---|---|---|
| Størrelse | 200-400 g som voksen (Miljøstyrelsen) | Ca. 70 cm inkl. ca. 25 cm hale (Bolius, 2024) | 12-24 g (Miljøstyrelsen) |
| Typisk lyd | Skraben, løb, gnaven, hvin og skrig | Kraftig larm, tungere bump og spring (Bolius, 2024) | Svag puslen og lette, hurtige trip |
| Ekskrementer | Ca. 17 x 6 mm, spredt langs ruter (Miljøstyrelsen) | Ca. 8-10 cm lange med hår, fjer og knoglerester (Bolius, 2024) | 3-5 mm, tynde som en kuglepensspids (Miljøstyrelsen) |
| Gnavespor | Ca. 3 mm brede tandspor (Miljøstyrelsen) | Mår er ikke en gnaver og efterlader ikke de parvise fortandsspor | Under 2 mm brede tandspor (Miljøstyrelsen) |
Er du i tvivl mellem gnaverne, kan du se flere kendetegn i artiklen om forskellen på rotter og mus. Har du set et dyr, kan du også læse, hvor stor en rotte er.
Sådan bekræfter du, at lyden kommer fra rotter
Du bekræfter en mistanke om rotter ved at kombinere lyden med fysiske spor. Registrér lydene et par aftener, og gå så loftet efter i dagslys med en lommelygte. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning (2023) er friske rotteekskrementer mere eller mindre bløde og blanke af fugt de første dage. De viser altså, at rotterne er aktive nu og ikke bare var der engang.
- Lyt på faste tidspunkter. Notér i tre aftener, hvornår du hører lyde, om det er skraben, løb, gnaven, raslen eller hvin, og hvilken del af loftet eller væggen lyden kommer fra.
- Kortlæg ruten. Tegn en simpel skitse af huset, og markér lydstederne. En linje langs samme væg peger ofte på en faldstamme eller et udluftningsrør.
- Tjek loftet i dagslys. Kig efter ekskrementer på ca. 17 mm, gnavespor i træ og kabler og den fedtede, brunlige belægning af kirtelsekret og urin, som Bolius (2022) beskriver langs rotternes faste ruter på bjælker, vægge, rør og kabler.
- Brug lugtesansen. Rottelugt er skarp og ubehagelig og er kraftigst tæt på reden.
- Find adgangsvejen. Ifølge Miljøstyrelsen kan en rotte komme gennem et hul på størrelse med en 2-krone. Tjek gennemføringer, tagfod, fuglegitre og rør.
Flere eksempler på, hvordan sporene ser ud, finder du i guiden til rottespor.
Hvorfor er gift en dårlig løsning mod rotter på loftet?
Gift er særligt problematisk på lofter og i vægge, fordi en forgiftet rotte ikke dør med det samme. Den kryber ofte ind i et hulrum og dør der, og så kan den give stank i lang tid et sted, du ikke kan nå. Hertil kommer resistens: Miljøstyrelsen udgav allerede i 2006 en arbejdsrapport om overvågning af giftresistens hos brune rotter i Danmark.
Gift rammer også mere end rotterne. Rovfugle, ugler og kæledyr kan blive sekundært forgiftet ved at æde en svækket eller død rotte. Og lydene forsvinder ikke nødvendigvis, fordi årsagen, typisk en defekt kloak, stadig er der.
En digital rottefælde løser samme opgave uden kemi. Fælden afliver rotten mekanisk på et splitsekund, genoplades automatisk og sender besked via en router, når den har fanget noget. Du får altså bekræftet, at det faktisk var rotter, du hørte, og du ved præcis, hvor kadaveret er, så du ikke skal lede efter en død rotte i en hulmur. Ud fra vores erfaring fra ejendomme på Sjælland er det netop kombinationen af fangst og tætning af adgangsvejen, der får lydene til at stoppe. Derfor giver en gennemgang af ejendommen mening, hvis du ikke selv kan finde hullet. Bagefter kan en rottespærre i kloakken forhindre, at nye rotter kommer op samme vej.
Skal du anmelde rotter, du kun har hørt?
Ja. Du har pligt til at anmelde rotter til din kommune, og det gælder også, når mistanken bygger på lyde og spor frem for et synligt dyr. Anmeldelsen sker typisk via borger.dk eller kommunens selvbetjening. Ifølge Miljøstyrelsen skal kommunen bekæmpe rotter effektivt, og hjælpen er gratis for borgerne.
Det er ikke kun af hensyn til bygningen, at du skal reagere hurtigt. Rotter kan bære smitte som leptospirose. Statens Serum Institut registrerede 51 laboratoriebekræftede tilfælde af leptospirose i Danmark i perioden 2019-2022. Sygdommen er sjælden, men kan i alvorlige tilfælde udvikle sig til Weils syge, der kan påvirke vitale organer. Undgå derfor at røre ekskrementer med bare hænder, når du undersøger loftet. Se trin for trin, hvordan du anmelder rotter, og læs mere om rotter i hjemmet.
Slip af med rotterne — helt uden gift
RatTechs digitale fælder afliver rotterne mekanisk og overvåger døgnet rundt. Vi står for montering, service og tømning, så du aldrig skal håndtere hverken gift eller kadaver.
Preguntas más frecuentes
Kan man høre rotter inde i væggen?
Hvorfor hører jeg kun lydene om natten?
Kan en enkelt rotte larme så meget?
Forsvinder rotterne fra loftet af sig selv?
Kilder
- Bolius – Boligejernes Videncenter: Rotter i boligen: sådan forebygger du (ajourført 2022)
- Bolius – Boligejernes Videncenter: Husmår: sådan genkender og bekæmper du mår (ajourført 2024)
- Miljøstyrelsen: Kend forskel på mus og rotter (tilgået 2026)
- Miljøstyrelsen: Rottebekæmpelse (tilgået 2026)
- Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 46 – Rotter, mus og fødevarevirksomheder (2023)
- Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport 43/2006 – Resistens hos brune rotter (2006)
- Statens Serum Institut: Leptospirose – opgørelse over sygdomsforekomst 2019-2022 (2023)
- Borger.dk: Anmeld rotter til kommunen (tilgået 2026)

