Nej, en rottespærre er ikke lovpligtig for almindelige private boliger i Danmark. Der findes ingen generel lov om, at alle huse skal have en. Kravet opstår først, hvis kommunen finder ud af, at rotterne kommer op fra din private kloak. Så kan kommunen give dig påbud om at sikre kloakken, og det sker typisk med en rottespærre. Kommunerne skal selv have rottespærrer på stikledninger til kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er teknisk muligt.
- Rottebekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen (bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024) giver ikke private husejere en generel pligt til at installere rottespærre.
- Ifølge Bygningsreglementet (BR18) skal afløbsinstallationer forhindre rotter i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygningen. Det er et funktionskrav. Der står ikke, at der skal sidde en rottespærre.
- Et påbud fra kommunen er bindende. Du betaler selv for udbedringen på din egen grund.
- Der er ikke lovkrav om et årligt eftersyn af en rottespærre i en villa, men Bolius anbefaler det (2019).
- En rottespærre holder ikke alle rotter ude. I et feltforsøg i København med deltagelse af Aarhus Universitet, som blev offentliggjort i 2010, kom rotterne forbi ved cirka 20 % af spærrerne.
Skal man have rottespærre i et almindeligt hus?
Du skal ikke have en rottespærre, bare fordi du ejer et hus. Pligten opstår først, når der er et konkret rotteproblem, der kan føres tilbage til din kloak. Har du ingen rotter, og er dine kloakrør tætte, er der ingen regel, der tvinger dig til at installere en.
Mange husejere får alligevel at vide, at det er noget, man “bør have”. Det kan være et fornuftigt råd i kvarterer med gamle kloakker og mange rotter. Men det er en anbefaling og ikke et lovkrav. Rotteproblemer fra kloakken skyldes ofte en defekt stikledning, en utæt samling eller en gammel brønd eller et ubenyttet afløb, der ikke er afproppet. En spærre løser kun en del af den slags problemer. Se mere om de typiske adgangsveje i guiden om, hvordan rotter kommer ind i huset.
Hvad siger loven om rottespærre?
To regelsæt er relevante: rottebekendtgørelsen og Bygningsreglementet. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter definerer en rottespærre og pålægger kommunerne pligter. Bygningsreglementet stiller krav til, hvordan afløbsinstallationer skal udføres. Ingen af dem kræver en rottespærre i en almindelig privat bolig.
Rottebekendtgørelsen
Rottebekendtgørelsen fra 2024 pålægger kommunen at sætte rottespærrer op i bestemte bygninger. Private grundejere får ikke den samme pligt. Bekendtgørelsen beskriver en rottespærre som en mekanisk eller elektronisk anordning i kloakkens brønde, stik- eller hovedledninger, der enten slår rotter ihjel eller forhindrer dem i at bevæge sig opstrøms. Kommunen skal som ejer installere rottespærrer på stikledninger til kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er teknisk muligt. Hvis ejeren giver lov, skal kommunen også sætte spærrer op ved private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og sygehuse. Kommunen kan desuden give grundejere påbud om at undersøge for rotter og gennemføre de nødvendige tiltag. Den samlede regulering af rottebekæmpelse kan du finde hos Miljøstyrelsen.
Bygningsreglementet (BR18)
Bygningsreglementet BR18 kommer tættest på et krav om rottespærre for private, men det kræver et resultat og ikke en bestemt spærre. Afløbsinstallationer skal forhindre rotter i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygningen. Ubenyttede dele af afløbet skal afproppes så tæt som muligt på den del, der er i brug. Ifølge vejledningen til reglementet afhænger forholdene af den enkelte byggesag. Derfor stilles der ikke specifikke krav til materialevalg eller til typen af eventuelle rottespærrer.
Hvornår er rottespærre et krav? Overblik
En rottespærre er kun et egentligt krav, når kommunen har givet påbud om at sikre en privat kloak, og når kommunen selv sætter spærrer op ved skoler, plejehjem og daginstitutioner. I alle andre tilfælde er den et valg. Tabellen bygger på rottebekendtgørelsen fra 2024, Bygningsreglementet BR18 og Bolius’ svar om eftersyn fra 2019. Den kan ikke erstatte kommunens konkrete vurdering af din ejendom.
| Situation | Er rottespærre et krav? | Grundlag | Hvem betaler? |
|---|---|---|---|
| Almindeligt hus uden rotteproblemer | Nej | Ingen generel lovpligt | Frivilligt – ejer |
| Rotter kommer op fra din private kloak | Ja, hvis kommunen giver påbud om at sikre kloakken | Kommunens påbud efter rottebekendtgørelsen (2024) | Grundejer |
| Nybyggeri og ombygning af afløb | Kloakken skal være rottesikret, men en bestemt spærre er ikke påkrævet | Bygningsreglementet BR18 | Bygherre |
| Kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner | Ja, hvor det er teknisk muligt | Rottebekendtgørelsen (2024) | Kommunen |
| Private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og sygehuse | Kommunen sætter spærrer op, hvis ejeren giver lov, og det er teknisk muligt | Rottebekendtgørelsen (2024) | Kommunen |
| Årligt eftersyn af en eksisterende spærre i en villa | Nej, men det anbefales | Bolius (2019) | Ejer |
Hvornår kan kommunen give påbud om rottespærre?
Kommunen kan give påbud, når en rottebekæmper finder tegn på, at rotterne bruger din private kloak til at komme ind i bygningen eller op på grunden. Efter rottebekendtgørelsen fra 2024 kan påbuddet gå ud på at undersøge for rotter og gennemføre de nødvendige tiltag. I praksis betyder det ofte en TV-inspektion, reparation af defekte rør og eventuelt en rottespærre.
Forløbet starter som regel med en anmeldelse. Du har pligt til at anmelde rotter til kommunen, typisk via borger.dk eller kommunens selvbetjening. Kommunens rottebekæmper kommer derefter ud og ser på ejendommen. Vil du have styr på, hvordan det foregår, så læs guiden om hvordan du anmelder rotter til kommunen. Et påbud er en afgørelse og ikke et forslag. Står der en frist i påbuddet, er det den, der gælder. Er du uenig i vurderingen, så kontakt kommunen og spørg, hvordan du klager over afgørelsen.
Hvem betaler, når der kommer påbud?
Som grundejer betaler du selv for at udbedre kloakken på din egen grund. Det gælder også en rottespærre, som kommunen har givet påbud om. Kommunens rottebekæmpelse efter en anmeldelse betaler du derimod ikke ekstra for. Ifølge Bolius opkræver kommunerne et gebyr for rottebekæmpelse over ejendomsskatten, og derfor har alle borgere ret til at få hjælp.
Prisen for at sikre kloakken afhænger blandt andet af, hvor skaden sidder, hvor mange brønde og stikledninger der er, og om rørene skal repareres, før der kan sættes en spærre i. Få derfor et tilbud fra en autoriseret kloakmester på netop din opgave. Afløbsarbejde må kun udføres af autoriserede kloakmestre. Undersøg også, om din forsikring dækker noget af skaden. Læs mere om rotter i kloakken og forsikring.
Skal en rottespærre efterses hvert år?
Der er ikke lovkrav om årligt eftersyn af en rottespærre i en privat villa. Det svarede Bolius i 2019. Bolius’ ekspert anbefalede dog “på det kraftigste” et eftersyn, som skal udføres af en autoriseret kloakmester.
En rottespærre sidder i et rør med spildevand, og derfor kan klapper og fjedre stoppe til eller blive slidte. En spærre, der ikke lukker ordentligt, giver en falsk tryghed. Har du fået en spærre på grund af et påbud, er det særligt vigtigt, at den virker, for ellers kommer problemet igen. Vil du sammenligne typerne, så se vores gennemgang af den bedste rottespærre.
Stopper en rottespærre alle rotter?
Nej. En rottespærre mindsker risikoen, men den beskytter ikke 100 %. I et feltforsøg i København med deltagelse af Aarhus Universitet slap rotterne igennem ved cirka 20 % af de testede rottespærrer. Resultaterne blev offentliggjort i 2010. Forsøget viste også, at spærrerne kunne give problemer med tilstopning.
En rottespærre virker desuden kun mod rotter, der kommer op gennem kloakken. Den holder ikke rotter væk, hvis de allerede er inde i bygningen eller lever over jorden i haven, et skur eller en kælder. Her skal der bekæmpes ved kilden, og en rotte kan presse sig gennem overraskende små åbninger. Se hvor lille et hul en rotte kan komme igennem.
Rotter, der ikke kommer fra kloakken, kan bekæmpes med digitale rottefælder ud over spærren. En digital fælde afliver rotten mekanisk og sender besked, når den har fanget noget. Du slipper for gift og dermed for risikoen for, at rovfugle eller kæledyr bliver forgiftet. Du undgår også døde rotter i hulmure og konstruktioner. Med et abonnement på digitale rottefælder overvåger RatTech fælderne via en router og kommer ud for at tømme og servicere dem.
Hvad gælder for boligforeninger og virksomheder?
Boligforeninger, ejendomme og virksomheder følger de samme regler som private: Der er ingen generel pligt til rottespærre, men I skal efterkomme et påbud fra kommunen, hvis rotterne kommer fra jeres kloak. Til gengæld er risikoen større, jo større ejendommen er. Der er flere brønde og stikledninger, og ofte også affaldsområder, der tiltrækker rotter.
Efter rottebekendtgørelsen fra 2024 skal kommunerne selv sætte spærrer op på stikledninger til skoler, plejehjem og daginstitutioner. Det viser, hvor spærrerne giver mest mening: i bygninger med mange mennesker og lav tolerance over for rotter. For større ejendomme er en systematisk gennemgang af ejendommen en god start. Så kan I se, hvor rotterne kommer ind, før I beslutter, om der skal bruges spærrer, reparationer eller fælder. Læs også om rottebekæmpelse for erhverv og virksomheder.
Slip af med rotterne — helt uden gift
RatTechs digitale fælder afliver rotterne mekanisk og overvåger døgnet rundt. Vi står for montering, service og tømning, så du aldrig skal håndtere hverken gift eller kadaver.
Często zadawane pytania
Er rottespærre lovpligtig i Danmark?
Kan kommunen give påbud om rottespærre?
Er der lovkrav om årligt eftersyn af rottespærren?
Hvem betaler for en rottespærre efter et påbud?
Kræver Bygningsreglementet en rottespærre i nye huse?
Kilder
- Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (2024)
- Bygningsreglementet BR18: krav til afløbsinstallationer og sikring mod rotter (bygningsreglementet.dk, opslag 2026)
- Bolius: “Rottespærre i villa, er der lovpligtigt eftersyn?” (2019)
- Bolius: “Fri for rotter!” (opslag 2026)
- Aarhus Universitet: feltforsøg med rottespærrer i København (resultater 2010)
- Borger.dk: Anmeld rotter til kommunen (opslag 2026)

